Fisketrawler · sank 1994 · ~20 m dybde
Vapper
En udtjent fiskefabrik der sled sig løs under slæbning og sank i Øresund julen 1994, i dag et stort, populært vrag nær sundets sydlige udmunding.
Historik
Forliste under slæbning, 1994
Rygtet om at Vapper skulle være mere end en fisketrawler kan man læse på mange forskellige sider. Den 13. oktober 1994 blev hun solgt til ophugning til Ibson Trading i Dubai. Som udtjent fiskefabrik var hun usælgelig på det åbne marked, og det russiske selskab Raff Trans Flot fik opgaven med at slæbe Vapper fra Estland til sin endestation, ingen luksuriøs transport, og ingen velplanlagt sådan.
Vapper havde været under slæbning et par dage, da ulykken skete. Natten til den 19. december 1994 sled slæbetrosset sig løs. Vapper begyndte at drive ukontrolleret i den hårde sø, gajede så hun ikke længere tog søgangen direkte forfra, og sank. Fra dykkersynspunkt er der til gengæld ikke meget at klage over: i dag er hun et stort og værdsat vrag.