Vraket Sinne Nordfisk i Øresund

Hjem / Vrag / Sinne Nordfisk

Fiskebåd · sank 1978 · 22 m dybde

Sinne Nordfisk

En fiskebåd der sank ved en kollision i 1978, et dejligt vrag, hvor agterenden stadig bærer navnet, og forstævnen er dækket af dødmandshånd.

Om vraget

Kollisionen med Oliver Twist, 1978


Sinne Nordfisk mødte sin skæbne i en kollision med det tyske skib Oliver Twist den 28. februar 1978. I dag hviler hun på 22 meters dybde i Øresund. Da vraget ligger køl-ret, stak styrhuset i agterenden så meget op, at det udgjorde en fare for søtrafikken, det er derfor blevet sprængt væk, og nu rager vraget op til ca. 16 meter.

Vraget er et meget flot dyk, og om sommeren kan du finde mange forskellige marine dyrearter, bl.a. er forstævnen kraftigt bevokset med dødmandshånd. Ved agterenden kan du stadig læse navnet "Sinne Nordfisk". Er du interesseret i vragpenetration, er det muligt at svømme ind i bl.a. lastrummene, gennem hullet i bagbordssiden, hvor Oliver Twist slog ind i skroget.

Find vraget

Position


Modulemaptone=accent · lat=55.81808 · lng=12.7027 · zoom=10

3 film

Dykfilm fra Sinne Nordfisk

Lars Vistrup Skov · 2008-04-22
Peter Hörning · 2017-06-27
Jesper Yde Thomsen · 2014-08-23