En artikel af Jonny Magnusson

Øresund, Historien

Lad dig fortrylle af en utrolig rejse gennem Øresunds rige historie og den enestående skønhed i dets marine underverden.

Baggrund

Den unikke perle der har fascineret mennesker i århundreder

Øresund er ikke blot et sund, det er en levende fortælling om natur, mennesker og genopretning. Fra det historiske forbud mod trawlfiskeri i 1932 til industrialismens mørke årtier, fra et hav der næsten døde til et af verdens mest artsrige kystfarvande i dag.

Det er en historie om dykkere der nægtede at tie stille, om film der ændrede et lands miljøpolitik, og om et økosystem der mod alle odds er blomstret op igen. Velkommen til Øresunds historie.

Velkommen til Øresund, hvor vores historie og fremtid smelter sammen i en uendelig fortælling om genopretning og bevarelse.

Öresundsdykning

1932

Trawlfiskeriforbuddet

10 000

Demonstranter i 1988

100×

Mere fisk end Kattegat

2016

Tunen vender tilbage

34 km²

Europas største muslingebank

Tidslinje

Historiens gang

Trawlfiskeriforbuddet, en uventet velsignelse

I 1932 blev et kapitel skrevet, der for altid skulle ændre Øresunds skæbne. En historisk beslutning blev truffet, men ikke for at beskytte naturen. Forbuddet mod trawling blev indført, fordi trawlerne forstyrrede skibstrafikken.

Trawlfiskeriforbuddet er stadig stærkt og utvetydigt. Og det skabte utilsigtet en oase, hvor det marine miljø fik lov til at blomstre i sin fulde pragt, hinsides truslen fra de engang så plagsomme trawlere.

LovgivningBeskyttelse

1932

Industrialismens mørke bagside

Øresund forvandlede sig til et blomstrende industrielt knudepunkt. Fabrikker skød op som svampe, men med dem fulgte en trist konsekvens.

Mere og mere industriaffald endte i vandet. Øresunds vand, der engang glitrede og var krystalklart, begyndte at blive ramt af forurening. Som beboere bidrog vi selv til problemet gennem øget forbrug og affald.

IndustriForurening

1950'erne

Tunfiskens sidste besøg

Forestil dig en tid, hvor Øresund var et eldorado for sportsfiskere, hvor den storslåede tunfisk regelmæssigt gæstede disse farvande. I midten af 60'erne fik vi at se dette magnificente dyrs sidste besøg.

Overfiskning verden over betød, at denne kæmpefisk blev et sjældent syn. Et symbol på styrke og skønhed i det marine rige, forsvundet.

2016tunfisken vender tilbage hvert år

TunfiskOverfiskning

~1965

Øresund var dødt, et hav uden redning

I begyndelsen af 1980'erne var situationen akut. Man havde i flere år udledt gips, 850.000 ton om året, ud for Landskrona og Helsingborg. Ud for Landskrona dækker gipsbankerne et areal på to fodboldbaner og er tykkere end fire meter.

Sandsugning siden 1950'erne havde skabt bundhuller uden naturlig vandgennemstrømning, fyldt med døde alger og svovlbrinte. Sverige forbød sandsugning i 1982. Danmark fulgte efter, i november 2018.

850.000ton gips om året dumpet i sundet

KriseGipsSandsugning

1980'erne

KAMP-metoden & folkestormen

Dykkeren Kjell Andersson så katastrofen med egne øjne under overfladen. Ingen ville lytte, indtil han selv finansierede en film, sammen med undervandsfilmskaberen Michael Palmgren. De skabte KAMP-metoden med transektorer, en teknik der i dag bruges verden over.

Filmen blev vist på SVT i 1988, fire uger før valget. Det blev en folkestorm. 10.000 personer marcherede i Sveriges største miljødemonstation gennem Helsingborg. Miljøpartiet fik sin første plads i Riksdagen. Helsingborgs Dagblad udgav bogen Kampen för ett rent Öresund 1989.

10.000demonstranter i Helsingborg

Kjell AnderssonMichael PalmgrenSVTKAMP

1987–88

Øresundsfonden stiftes

Den 4. november 1988 blev Øresundsfonden stiftet, med målsætningen om at forbedre Øresunds marine liv. Man filmede, fotograferede, tog bundprøver og vandprøver, holdt foredrag og pressede industrien til at forbedre sig.

I 1990 startede organisationen Havsresan, en del af Lunds Universitet, for at dokumentere og vise havmiljøet for Øresunds beboere samt hjælpe kommunerne med at fokusere deres indsats dér, hvor behovet var størst.

ØresundsfondenHavsresanLTH

4. nov. 1988

Livet vågner igen

Langsomt men sikkert. I løbet af 1990'erne begyndte de tunge industrier at flytte eller reducere produktionen. Kommunerne forbedrede rensningen af spildevand, og København fulgte trop.

Langsomt begyndte livet atter at vågne i Øresund. Malmø investerede kraftigt i marine spørgsmål med et marint videncenter, hvor Michael Palmgren fik sit faste udgangspunkt.

GenopretningIndustriSpildevand

1990'erne

Øresundsbroen, en uventet miljøgevinst

Bekymringen var stor for, at brobyggeriet ville forårsage et kollaps af Øresunds marine miljø. Kjell Andersson og Michael Palmgren bugserede hinanden hen over bunden med filmkamera i hænderne for at dokumentere undervandsmiljøet.

Byggeriet tog hensyn til Europas største sammenhængende blåmuslingebanke, 34 km² stor. I årene efter ses det, at muslinger nu også er vokset på bropillerne. En 50 mm blåmusling kan filtrere 5 liter vand i timen. Vandet blev klarere, lyset nåede dybere, og ålegræsset udvidede sig fra 4 meters dybde til 10 meters dybde.

34 km²Europas største blåmuslingebanke

ØresundsbroenBlåmuslingÅlegræs

2000'erne

Verdens mest undervurderede hav

I dag har Øresund 100 gange mere fisk end Kattegat. Torsken slår nye rekorder. Siden 2016 besøger tunfisken igen Øresund hvert år. En stor kammusling blev fundet for første gang af en dansk fisker i 2018.

I 2018 blev Øresund internationalt beskrevet som "den største geografiske genopretning af et økosystem under vandoverfladen på planeten." Alene sportsfiskeriet er værd en halv milliard svenske kroner om året.

½ mrd krSportsfiskeriets værdi om året

I dagTunfiskRekord

I dag

Film

Se historien med egne øjne

Nedenfor kan du se filmen, hvor Greenpeace afslører en trawler fra Gilleleje, der ulovligt trawler i det nordlige Øresund, samt den ikoniske film "Sjøvett 1964", der viser, hvordan Øresund så ud, lige inden katastrofen.

Og filmen om tunfiskeri uden for Helsingborg af Björk Magnusson, der fanger øjeblikke fra en svunden tid, da tunfisken stadig herskede.

Greenpeace · ulovlig trawling i det nordlige Øresund

Sjøvett 1964 · Øresund før katastrofen

Øresund er et unikt eksempel på et havområde med blomstrende fiskebestande og et rentabelt og bæredygtigt fiskeri, på trods af at det er en af Nordeuropas mest tætbefolkede regioner og en af verdens mest befærdede sejlruter.

Öresundsvattensamarbetet, 2018

Kampen er ikke ovre, udfordringerne består

Øresund blomstrer, men det kræver fortsat årvågenhed. Her er de vigtigste udfordringer, der stadig truer sундets marine liv.

🌧️ Overløb ved kraftig regn

Kloaksystemer blandet med regnvand klarer ikke kraftige regnskyl. Urenset spildevand udledes i havet, derfor er badevandet mange steder ikke godkendt om sommeren.

🚬 Regnvand & cigaretskod

Det, der smides på land, løber urenset ud i havet via vejbrønde. Cigaretskod og snus ender som føde i fiskemaver eller nedbrydes til mikroplast, ofte i ren uvidenhed.

♻️ Mikroplast

Vask af fleecetøj, slid fra bildæk og kunstgræs, nedbrydning af spøgelsesgarn og plastikaffald, mikroplast er en af de sværeste og mest udbredte trusler mod havmiljøet.

🚢 Trawlforbuddet under pres

Med moderne navigationsteknologi ville det nu være muligt at trawle i sundet på trods af den tætte trafik. En eventuel ophævelse af forbuddet mod trawlfiskeri ville være ødelæggende for Øresund og hele dets dyreliv.

🏛️ Nationalpark eller biosfæreområde?

Ved det danske valg i 2018 blev det diskuteret at gøre Øresund til nationalpark. Sverige arbejder for et biosfæreområde. Ordet 'nationalpark' betyder ikke det samme i de to lande, en politisk forhindring, der endnu ikke er løst.

🌿 Invasive arter

Japanske kæmpeøsters er fundet i havnene i Helsingør og Helsingborg. Sjovt for østronelskere, men arten hører ikke hjemme her og truer den lokale marine balance.

Bliv en del af historien

Øresund har brug for os alle

Vi kan ikke ændre historien, men vi kan forme fremtiden. Udforsk, dokumentér, og del din kærlighed til Øresund.

Udforsk dyksteder