Arter · Havgræs · Blomsterplante
Ålegræs
Sundets grønne lunger, en blomsterplante der danner vidt udstrakte undervandenge, fungerer som børnehave for fisk og binder kulstof og sediment. Jonnys favorit.
Om arten
Ikke en alge, en blomsterplante i havet
Ålegræs (Zostera marina) er ikke en alge, men en ægte blomsterplante der har tilpasset sig et liv helt under vandoverfladen. Den har rødder, stængler, blade, og blomstrer og sætter frø præcis som planterne på land. Det er den eneste egentlige havgræsart i danske farvande, og langs Øresunds lave blødere bunde breder den sig ud i tætte, bølgende enge.
Bladene bliver op til en meter lange og bevæger sig blidt med bølger og strøm. En sund ålegræseng er et af sundets smukkeste undervandlandskaber, et grønt, levende rum fyldt med lys, bevægelse og liv.
Derfor er ålegræs vigtigt
Havets grønne infrastruktur
Ålegræsenge er blandt de mest produktive og værdifulde levesteder i havet. De fungerer som børnehave for utallige fiskearter, torsk, ål, hornfisk og fladfisk vokser op i læ af bladene, og giver føde og beskyttelse til alt fra snegle og krebsdyr til søhesteslægtninge som tangnål.
Engene binder desuden kulstof langt mere effektivt end skov på land, såkaldt blåt kulstof, og deres rødder stabiliserer bunden og dæmper bølger, hvilket modvirker erosion og holder vandet klart. Med andre ord: ålegræsset gør sundet både rigere og sundere.
Trusselsbillede
Et miljø under pres
Ålegræsset er gået kraftigt tilbage langs vestkysten og i Øresund i de seneste årtier, eutrofiering, opgravning, ankring, bundtrawling og uklart vand har ramt engene hårdt. Da ålegræs har brug for lys for at vokse, er god sigtbarhed afgørende; når vandet grumses af næringssalte og opvirvlet sediment, trænges det tilbage.
I dag er der genopretningsprojekter i gang flere steder, hvor ålegræs plantes ud for at genskabe tabte enge. Som dykker kan du hjælpe ved det enkleste af alt: ankr ikke i ålegræs, undgå at hvirvle bunden op, og lad engene være i fred.
