Bark · forlist 1902 · ~8 m dybde
Activ
En af østkystens større sejlskibe, barken Activ ankrede op ved Ven inden en fremrykkende julestorm i 1902 og kom aldrig videre.
Historie
Partsrederiets stolthed
Barken Activ tilhørte et såkaldt partsrederi i Kivik. Skolelæreren Jöns Holm fra Kivik var hovedreder, men ejede kun 2/80-dele af hende. Kaptajn var Per Bernhard Hansson, og som sædvanen bød var han den største medejer med 12/80-dele, de øvrige 28 ejere havde mellem én og fire dele. Senest havde hun tilhørt et norsk rederi i Arendal, hvorfra Hansson i 1901 købte hende for 18.000 kroner.
Det var et gammelt skib, kaptajn Hansson havde erhvervet. Hun blev bygget i 1866 i New Brunswick i Canada og gik dengang under navnet Ilione. I 1881 ser hun ud til at være blevet norsk og hjemmehørende i Sandefjord, nu under navnet Activ. Hun var stor, sandsynligvis et af de større skibe blandt østkystens sejlere, med en lastkapacitet på over 1000 ton, godt 44 meter lang, 10 meter bred og med et dybtgående på 6 meter.
Den 18. december 1902 afsejlede Activ fra London i ballast af sten og jord, på vej mod Malmø for sandsynligvis at blive lagt op til vinteren. Omkring midnat mellem juleaften og juledag sejlede hun ind i Øresund, og kaptajn Hansson valgte at ankre op nordøst for Vens vestlige fyr, hans sømandsmæssige erfaring fortalte ham, at en storm var på vej. Hen på juledagseftermiddagen tiltog vinden til fuld storm. Ved 8-tiden om aftenen fældede man også styrbords anker med 53 meter kæde og forlængede kæden på det tidligere til næsten 107 meters længde. Nu burde Activ ligge sikkert. Men allerede efter et par timer så man sig nødsaget til at fordoble kædelængden på styrbordssiden og forlænge til 160 meter på bagbordsside. Det er som forbandet! Ved 11-tiden om aftenen målte vinden orkan, og man mærkede, at skibet drev mod den skånske kyst. En time efter tog ankeret fat i bunden igen, samtidig med at orkanen tiltog og søerne voksede. Så ved 1-tiden om natten den 26. kommer katastrofen. Først gik bagbords kæde og kort efter også styrbords. Nu kastedes Activ tværs for vinden og drev hurtigt mod land. Allerede efter 15 minutter strandede hun mod land nord for Ålabodarna. Ved det første stød gik størstedelen af storriggen overbord, så kun undermastene blev stående. Hun stod nu fast på bunden, søen slog konstant over hende og fuldbyrdede den endelige stranding.
Og så var det ikke mere, før morfar kom ind om morgenen og råbte: Nu skal I op, drenge, der står en stor bark i Öhrnbergs forstue!
Gabriel Jönsson, morgenen efter stormen
Hvad skete der?
Vraget
Hun var forsikret til en værdi af 12.000 kroner. Allerede dagen efter besigtigede man hende. Hun blev erklæret "kondemneret". Efter nogen tid blev hun solgt, stående på stedet, for 1.600 kroner til købmanden og rederen Magnus Olsson på Råå.
Hvorfor købte Magnus Olsson vraget efter Activ? Det drejede sig sandsynligvis om spekulation. Hun havde jo ingen last, der kunne indbringe indtægter. Muligvis håbede han på, at hun var beklædt med kobberplader i bunden. Skibe, som på den tid "gik på varmen", blev udvendig beklædt med kobber for at gøre det sværere for snegle og andet utøj at fæstne sig i skibenes bund. Jo glattere bund, desto hurtigere sejlede skibet. Om dette skriver Ernst Ehrneli: "Køberen gjorde helt sikkert en dårlig forretning. Den kobber, som man mente fandtes særligt i bunden, kom man dårligt til."
Nogle fik ansættelse for at skille hende ad planke for planke. Allerede den 24. marts holdt Jöns Olsson fra Glumslöv "auktion over brænde fra skibsvraket ved Ålabodarne". Auktionen indbragte 173:90, ingen svindlende summer. Blandt køberne, i de bevarede auktionsprotokoller, genfinder man frem for alt folk fra Ålabodarna. Denne auktion efterfulgtes senere af syv auktioner bl.a. over "planker, bjælker, råer, stænger og brænde". I januar 1907 holdtes den sidste auktion. De otte auktioner indbragte tilsammen 1.773 kroner og 80 øre.
Et år eller så senere meddelte man i et intyg til skibsregistret, at "kun bunden er tilbage på strandingsstedet", dvs. ikke meget at dykke på.